At være spejder
At være spejder er en livsstil, ikke til at starte med, der går man blot til spejder, ligesom man går til fodbold, badminton eller sang, og sådan skal det også være.

At blive spejder er noget der tager tid, og det er bestemt ikke alle børn og unge som skal være spejdere, selvfølgelig håber vi ved De Blå Haslevspejdere at så mange som muligt vil være spejder, og gerne ved os, men vi er også realistiske og ved at nogle børn og unge kun er ved os i kort tid, fordi det ikke rigtig fanger dem.

At gå til spejder er ikke en konkurrent til Fodbold, Badminton og Sang og hvad man nu ellers kan gå til af gode sunde fritidsinteresser, det er et supplement til de øvrige fritidsinteresser, et supplement til at gå i skole, og til at høre efter far og mor derhjemme.

At gå til spejder er også at modtage en opdragelse, at lære nogle praktiske færdigheder, lære noget om ansvar, medbestemmelse og hensyn.

Når du som forældre altså sender dit barn til spejder, er det fordi du gerne vil styke disse værdier ved dit barn, fordi du tror på at netop dit barn ved hjælp af vores værdier og metoder kan "blive et bedre menneske".

På undersiderne under dette menupunkt kan du læse en del mere om de værdier og metoder vi i Det Danske Spejderkorps arbejder udfra, samlet kalder vi Spejderloven, Spejdermetoden og Spejderprincipperne for "Spejderideen", og udfra disse har vi defineret de "Blå Værdier".