| Sommernyheder fra De Blå Haslevspejdere |
| Tirsdag, 20. Juli 2010 00:00 |
|
Kære spejder og forældre, Hermed et sommernyhedsbrev, print det og tag det med ud på terassen, hvor I kan læse det mens I nyder en kølig drink. Indhold:
Tusind tak for en fantastisk sommerlejr, vi havde den skønneste uge oppe på Gurredam spejdercenter, og med over 70% deltagelse har det været stor tilslutning til sommerlejren. I kan se billeder fra lejren på http://picasaweb.google.dk/108572063969980503871/DBHSommerlejr2010Gurredam Start efter ferien Vi starter op efter sommerferien i uge 32. Mikro, Mini og Juniorene mandag den 9. august, Troppen tirsdag den 10. august. Oprykningstur Oprykningsturen er i weekenden den 27 til 29. august, indbydelsen kommer sidst i Juli til jer på mail og udleveres til spejderne på de første møder efter ferien. I lighed med forrige år slutter vi af søndag middag med pølser på grillen. Husk at spejderne først skifter afdeling på oprykningsturen. Kajakker Vi har ikke meldt det helt officielt ud endnu, kun nævnt det rundt omkring, men nu kommer det, først på året fik vi sponsoreret 4 havkajakker med alt nødvendigt grej. Vi er rigtig glade for dette sponsorat som give os mulighed for at udforske et nyt og spændende aktivitetsområde. Sponsoren har ønsket at være anonym. Dennis og Michael har i juni være på havkajak kursus, for at lære noget om hvad dette er for nogle størrelser vi nu har fået mellem hænderne. Skulle der være en forældre eller 2 som vil med i en lille arbejdsgruppe, som håndterer disse kajakker høre vi gerne fra jer. Vi har nogle forsikringsmæssige spørgsmål vi gerne vil have afklaret, ligesom vi gerne vil lave en ordning hvor vi kan leje vores kajakker ud. BREAKING NEWS: Vi har netop fået sponsoreret yderligere 4 havkajakker, så nu er vi samlet oppe på at have 8 havkajakker! Skulle I have lyst til at låne og prøve en havkajak kan I kontakte Tonny (Mobil: 25 29 33 58) eller Michael (Mobil: 30 62 51 81) og aftale hvordan og hvorledes. GPS I foråret fik vi også sponsoreret 6 håndholdte GPS`er, som fremadrettet skal bruges til orienterings aktiviteter, som f.eks. geocaching. Med elektroniske find-vej værktøjer viser vi endnu engang at De Blå Haslevspejdere lever i 2010 og følger med tiden. Gruppens PR Vi ved vi skal være flere medlemmer, derfor iværksætter vi nu en række PR-tiltag, vi vil sætte annoncer i Haslevposten op til starten efter ferien, vi giver mulighed for De Blå Haslevspejderne profiltøj, se separat mail senere omkring bestilling heraf, og endelig går vi i biografen med reklamer hele 2. halvår af 2010, vi har fået penge fra DDS udviklingspulje til dette projekt og med lidt velvillighed fra en filmmager vi kender, er vi i gang med at få produceret et reklamespot som vises i biografen i Haslev ved hver eneste forestilling. Den bedste PR er dog den I som spejdere og forældre kan skaffe os ved mund til mund metoden, husk at fortælle om det gode spejderarbejde vi gør her ved De Blå Haslevspejdere rundt omkring, så vi kan få mange flere medlemmer. Lederbemandingen Vi skal her til sommer sige farvel til Rebecca og Camilla, og andre forhold har gjort at vi har rokeret en smule rundt på lederfordelingen. Mikro: Louise som leder, Viktor Haugshøj og Niels-Ole som assistenter Mini: Louise som leder, Viktor Haugshøj og Niels-Ole som assistenter Junior: Louise som leder, Michael Boye som assistent Trop: Morten som leder, Dennis og Viktor Muxoll som assistenter. Vi kunne meget godt ønske os ekstra ledere til Mikro og Mini afdelingerne, men også til de øvrige afdelinger mangler vi ledere og assistenter, både af typen der har med spejderne at gøre og de mere planlægningsorienterede. Erfaring er ikke nødvendig, vi sørger for oplæring og mulighed for at deltage på relevante kurser. Afdelingernes mødetider 2. halvår 2010. Vi har nu evalueret et halvt års lørdagsmøder ved Mikro/Mini grenen, erfaringerne viser at det er mægtigt godt med arbejdet, men fremmødet bliver meget sporadisk. Disse erfaringer sammenholdt med den tilgængelige ledermængde gør at vi igen flytter Mikro/Mini mødet tilbage til mandag sidst på eftermiddagen. Mikro og Mini mødes mandag fra 17.00 til 18.30. Juniorene mødes mandag fra 17.30 til 19.30. Troppen mødes tirsdag fra 19.00 til 21.00 De nye tider træder i kraft ved opstarten efter sommerferien. |