Kom forbi vores hytte ved Lysholm Alle i Haslev og oplev spejderlivet. Du er velkommen til at prøve det af et par gange. Bliver du bidt af det, har vi altid plads til endnu en god spejder-kammerat.
De Blå Haslevspejdere er en lokal spejdergruppe med mikro/mini (6-9 år) og juniorspejdere (10-13 år), hvor vi har det hyggeligt og sjovt sammen. Vi er en del af Det Danske Spejderkorps. At være spejder hos os betyder gode kammerater, masser af frisk luft og ikke mindst gode oplevelser for livet.
Her kan du finde spørgsmål og svar om at være spejder i Det Danske Spejderkorps.
Der er altid plads til flere i De Blå Haslevspejdere. Det gælder både børn og unge der vil være spejdere, eller voksne der har lyst til at blive en del af vores fællesskab.