Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Bliv leder
  • Afdelinger
    • Mikro/mini (6-9 år)
    • Juniorer (10-11 år)
  • Gruppen
    • Praktisk Info
    • Om gruppen
    • Leder Info
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Fire smilende spejderledere i De Blå Haslevspejdere
Kom og vær med! De Blå Haslevspejdere har plads til flere nye ledere, både til vores mindste spejdere, Mikroer og Minier, og de større Juniorer. Vi er en flok engagerede ledere i forskellige aldre og med forskellig baggrund.
Fotograf
Foto fra Det Danske Spejderkorps.
De Blå Haslevspejdere

Bliv leder og gå sommeren i møde med os!

Kan du lide at være ude i naturen, og elsker du at se børn have det sjovt?
Rasmus, Pernille, Rasmus og Svenn-Erik drømmer om at finde flere voksne, som vil være en del af den frivillige ledergruppe for De Blå Haslevspejdere.

Spejder er populært blandt børn og unge, og det betyder, at vi hos De Blå Haslevspejdere har plads til flere nye ledere, både til vores mindste spejdere, Mikroer og Minier, og de større Juniorer. 

Vi er en flok engagerede ledere i forskellige aldre og med forskellig baggrund. Spejdernes forældre er gode til at bakke os op, og vi har en aktiv bestyrelse, som også gerne hjælper med det praktiske.

Når du kontakter os, hjælpes vi ad med at finde den helt rigtige plads og rolle til dig i gruppen.
 

Hvad får du ud af at være spejderleder?

  • Du bliver en del af et lokalt fællesskab, hvor vi er sammen om at give børn og unge gode oplevelser
  • Du lærer om friluftsliv og naturen. 
  • Du udvikler dig kreativt, når et spejderløb skal laves med zombie-tema, eller spejderhytten omdannes til rumstation.
  • Du bliver sej til projektledelse, når du er med til at planlægge ture, løb og spejdermøder. 
  • Du får tilbud om at uddanne dig, da vi har masser af gode muligheder for komme på kurser og få ny viden, erfaring og personlig udvikling, som du også vil have glæde af privat og på jobbet.

Som spejderleder er du frivillig, men udregnet i gode oplevelser får du et af de bedst betalte lederjob i verden. Du bliver rig på naturoplevelser, fællesskab og sjove øjeblikke.
 

Kom som du er!
Du behøver hverken have det sorte bælte i friluftsliv eller være ekspert i madlavning på Trangia for at være med. 

Det er ikke så vigtigt, om du selv har været spejder. Vi andre ledere skal nok hjælpe dig godt i gang. 

Det afgørende er, at du har lyst til at se børn have det sjovt. Vil du gerne give børn og unge gode oplevelser og indgå i et lokalt fællesskab, er det alt rigeligt. 

Vi tror på, at vi har forskellige kompetencer, og der skal være plads til alle - både spejdere og ledere. 

Det er et fællesskab, så du kommer ikke til at stå alene med ansvaret. Kom bare som du er – så finder vi ud af resten.


Hvem er De Blå Haslevspejdere?
Vi er en lille spejdergruppe i Haslev med omkring 20 spejdere fra 0. til 6. klasse. 

Vi har faste mødedage om torsdagen fra kl. 17.30 - 19.00 / 18.00 - 19.30. Du kan godt være med i ledergruppen, selv om du ikke kan hver eneste uge.

Vi holder til i Bækhytten på Lysholm Allé og har også en hytte ved skønne Stoksbjerg nær Skuderløse, som vi bruger i de lyse måneder.

Ledergruppen laver i fællesskab et program for aktiviteterne et halvt år ad gangen. Det gør det nemmere at holde fast i de sjove spejdermøder og skabe en rød tråd i det, vi laver. Samtidig er det rart for os som frivillige at have en plan i en travl hverdag.
 

Er du interesseret? Så lad os tage en snak 😊
Du er velkommen til at kontakte gruppeleder, Rasmus Bo Andersen, på telefon 7255 4140 eller vores forperson for bestyrelsen, June Scheibel, på telefon 2253 6875.

Du kan også læse mere om at være spejderleder hos Det Danske Spejderkorps her. 

 

Del af Det Danske Spejderkorps
Vores spejdergruppe er en ud af cirka 400 spejdergrupper i Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps er Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse, og alle er velkomne. Vi er 37.000 spejdere i hele landet, og hver uge udvikler vi børn og unge gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer.

Hvor kan jeg høre mere?
Vil du høre mere om at blive spejderleder hos os? 
Så er du velkommen til at kontakte gruppeleder, Rasmus Bo Andersen, på telefon 7255 4140 eller vores forperson for bestyrelsen, June Scheibel, på telefon 2253 6875..

Du kan også læse mere om at være spejderleder hos Det Danske Spejderkorps her på siden. 

Kontakt

De Blå Haslevspejdere
Lysholm Alle 84A
4690 Haslev
Danmark

gl.dbhspejder@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo