Kom til Kulturnat i Haslev og hyg om bålet med De Blå Haslevspejdere
Kom og hyg rundt om bålfadene og bag din egen pandekage, mens du får en snak med spejdere og ledere fra De Blå Haslevspejdere.
Fredag den 26. september 2025 vil Jernbanegade i Haslev være fyldt med boder, masser af Haslevitter, og byen summer af liv. Også De Blå Haslevspejdere er med på Kulturnatten. Fra kl. 17.00 – 20.00 tænder vi op i bålfadene, og du kan komme forbi og bage en pandekage og høre, hvad vi laver til spejder.
Find os foran Jernbanegade 14 – Dagbladets tidligere bygning (den gule).
De Blå Haslevspejdere er en lille, lokal spejdergruppe med mikro/mini (6-9 år) og juniorspejdere (10-13 år), hvor vi har det hyggeligt og sjovt sammen. At være spejder hos os betyder gode kammerater, masser af frisk luft og ikke mindst oplevelser for livet.
Se hele programmet for Kulturnatten i Haslev på www.haslevkulturnat.dk