Kender du et barn, som har lyst til at prøve spejderlivet med masser af kammeratskab, gode oplevelser og frisk luft af, så er I velkomne til at komme til et af vores spejdermøder og prøve det af. Giv gerne opfordringen videre!
- Mikro/mini mødes torsdage kl. 17.30-19.00.
- Juniorer mødes torsdage kl. 18.00-19.30.
Møderne holdes normalvis i Bækhytten, Lysholm Allé 84A i Haslev, men vi er også nogle gange i skoven ved Stoksbjerghytten nær Skuderløse.
Har I spørgsmål eller gode idéer til spejderarbejdet i gruppen, er I meget velkomne til at kontakte os.
Vil du vide mere eller aftale nærmere om at prøve at komme til et spejdermøde, så er du velkommen til at komme forbi en torsdag og møde os. Du må også gerne kontakte spejderleder Rasmus Andersen på telefon 72554140.
Praktisk info om møderne
Hvis spejderen ikke kan komme til et af møderne, vil vi meget gerne have afbud på SMS til spejderleder Rasmus Andersen på telefon 72554140 (både for mikro/mini og junior).
Husk at have uniform og tørklæde på til møderne. Husk altid at have tøj med til at være ude.
Vi har bål på de fleste møder. Og laver undertiden snobrød/pandekager/skumfiduser over bål. Men der er ikke egentlig mad på møderne, så det vil være godt, hvis spejderne enten har spist før møderne eller har noget med, de kan holde sig gående på. Spejderne er stadig velkomne til at have en haps med, til hvis sulten melder sig alligevel.
Når der er ture, vil I få nærmere besked omkring madpakker/grej mv.
Selvom vi er rigtig meget ude, så vil der være møder hvor vi er indenfor. Vi opfordrer til at have indesko med, da gulvet kan være koldt. Hver spejder får en kasse med navn på, som står i entreen. Spejderne har mulighed for at lade indeskoene blive i spejderhytten.