
Vi spiser sammen og skyder forårssæsonen i gang
Vi holder grupperådsmøde (gruppens generalforsamling) for spejderne, deres familier og andre interesserede.
Det sker torsdag den 27. februar kl. 17.30-19.00 i og omkring vores hytte på Lysholm Allé.
En god sæson forude
Vi spiser aftensmad sammen og sætter fokus på, hvordan vi sammen kan udvikle De Blå Haslevspejdere med endnu flere glade spejdere og en stor forældregruppe, der bakker aktivt op om fremmøde til møder og aktiviteter. Vi vil også gerne være flere ledere og opfordrer alle til at hjælpe med, at vi lykkes med at give vores spejdere nogle gode rammer i den kommende sæson.
Status fra gruppeleder og formand
Mens spejderne hygger og laver aktiviteter, vil der også være nogle formelle punkter, som hører med til at være en forening. Gruppeleder Rasmus og formand Daniel fortæller om året, der gik, og om planerne for gruppen udvikling og den kommende tids spejderarbejde.
På mødet skal vi vælge en bestyrelse for De Blå Haslevspejdere samt godkende de rammer, bestyrelsen og ledergruppen skal arbejde under det næste års tid.
Mange spejderhilsener fra Bestyrelsen